Oliver og jeg har altid drømt om  at rejse til Borneo for at opleve den enestående natur og de endemiske dyrearter. Derfor var det oplagt, at vores bryllupsrejse skulle gå til fantastiske Borneo. Vi udforsket den Malaysiske del af Borneo i 3 uger og startet vores rejse i delstaten Sabah og derefter Sarawak.

Sabah

Lørdag d. 12/01/2019 – Så er der afgang! 

Dagen før afrejse var hektisk, jeg blev kaldt ind i akutvagten kl. 04:30 fredag morgen. Så da jeg kom hjem fra arbejde, var jeg mildest taget udkørt. Oliver trængte også til ferie og en pause fra PhD’en.

Det sidste blev pakket i vores to rygsække, vores kat Kovu blev kørt på kattepension og så satte vi kursen mod København. Vi synes begge vi havde utrolig lidt bagage med, en rygsæk hver på 7 kg, til 3 uger – men det var også en del af udfordringen.

Lørdag morgen ringer vækkeuret kl. 05:30 og lidt over kl. 06 gik vi mod Nørreport st. for at tage metroen til lufthavnen. Der bliver gået stærkt da vores lette sommertøj ikke er særlig beskyttende mod minusgraderne, dog hjælper sokkerne i sandalerne (imod alle mine principper).

Det gik op for os, at eventyret endelig startet da vi var i lufthavnen, klar til at boarde det første fly mod Qatar. Nu skal vi på  bryllupsrejse! Vi var både spændt og lettet, da vi begge to virkelig trænger til ferie.

Flyrejse til Borneo: 

1. fly: Københavns Lufthavn (CPH) lør. jan 12, 2019 08:25  til New Doha International (DOH)  lør. jan 12, 2019 16:30 med Qatar Airways
2. fly: New Doha International (DOH) lør. jan 12, 2019 20:15 til Singapore Changi (SIN) søn. jan 13, 2019 09:15 med Qatar Airways
3. fly: Singapore Changi (SIN) søn. jan 13, 2019 11:45 til Kota Kinabalu Internationale Lufthavn (BKI) søn. jan 13, 2019 14:45 med Air Asia

Alt i alt tog det lidt over 25 timer at komme til Borneo! Det hele gik så nemt og det var virkelig nogle behagelige flyveture, med de nyeste film på skærmen og gratis drinks. Da vi ankom i Kota Kinabalu, tog vi en taxi (“taksi”, pris 45 dkk) direkte til vores hotel, Horizon Hotel. Det er nu søndag d. 13/01/2019 og klokken var omkring 14:00 lokal tid.

Det første vi gjorde, var at gå i bad – det var tiltrængt efter den lange rejse. Så gik vi én tur i byen og fik vores første frokost, Pan Mee på Sabah Chilli Pan Mee. Vi gik derefter ned på markedet langs vanden, hvor alle restauranterne var i gang med at lægge den helt friske fisk og skaldyr frem, så man kunne udvælge sit offer til aftensmaden.

Mandag d. 14/01/2019 – Kota Kinabalu

Formiddagen stod på selvforkælelse: 1 times full body massage på Horizon Hotel. Oliver og jeg blev masseret af to Malaysiske kvindelige massører. Vi blev overrasket over hvor mange kræfter der kunne komme fra deres fine spinkle kroppe – hold da op vi blev masseret godt igennem og hvis hænderne ikke var nok, brugte de hele deres kroppe. Vi kom ud som nye mennesker.

Det mest af dagen gik med at få planlagt resten af rejsen. En svær opgave. De færreste homestay’s eller seværdigheder har hjemmesider. Samtidig skal man have “tilladelse” for at komme ind i junglen da den er beskyttet. For at få sådan tilladelse, er det nemmeste at booke en tur via en lokal rejsebureau. Vi fandt ud af, at mange bruger WhatsApp – så det bruger vi for at kommunikere med de lokale og finde gode homestay’s til overnatninger. 

Eftermiddagen brugte vi på at udforske Kota Kinabalu yderligere. Vi gik op til en udsigtspost for at få et view over byen, som på mange måder ligner en moderne storby med store shopping centre og høje hoteller. Til aften gik vi på “night market” hvor der blev solgt alt fra frugt, grønt, frisk og tørrede fisk, skaldyr, kyllingespyd til utallige souvenirs. Ens sanser blev helt overvældet af indtrykkene. Vi spiste indisk til aftensmad, ude langs vandet.

Tirsdag d. 15/01/2019 – Kinabalu Park, a UNESCO World Heritage Site 

I dag var vi først forbi Borneo Eco Tours konteret for at få arrangeret en tur til Sukau Rainforest Lodge. Sukau er én af de “Unique Lodges of the World” nomineret af National Geographic, som man kun kan tilgå ved at sejle ned af Kinabatangan River. Oliver og jeg indså at det vil blive for svært selv at arrangere en tur til regnskoven grundet det udfordrende terræn og de tilladelser påkrævet, derfor valgte vi at booke én tur igennem Borneo Eco Tours som har fået gode anmelderser. Turen inkluderer også Dallum Valley og besøg af Sepilok orangutang rehabiliteringscenteret. Den tur vi booket hed “BB 10E Sukau Kawag Danum Rainforest” og varet 6 dage/5 nætter. Medarbejderne ved Borneo Eco Tours var ekstremt søde og hjælpsomme, de kan kun anbefales!

Resten af dagen blev brugt på en 2 timers stejl bustur op af Kinabalu bjergene. Vi tog bussen fra Inanam Bus Terminal, som er lang-distance busterminalen, lidt udenfor Kota Kinabalu. Vi gik en udfordrende tur gennem regnskoven i Kinabalu parken som er en UNESCO World Heritage site. Det var vores første møde med regnskoven og det var helt fantastisk! Ens øjne vidste ikke hvor de skulle kigge, ned på den meget ujævne (og våd) skovbund eller oppe i de enorme trækroner. Oliver fik hans første iglebid og påstå at han derved havde doneret blod nok til Malaysia. Vi fik derefter købt 2 par yderst sexede iglesokker til vores hardcore jungle tur, som vi skulle på senere på rejsen.

Hjem, tog vi en delt “taksi” med to tyskere. Det kostede 120kr for 2 timer / 90 km ned fra bjerget til Kota Kinabalu centrum.

Til aften spiste vi på den mexicanske restaurant El Centro, som var anbefalet i Lonely Planet. Både maden og cocktails var rigtige gode. I morgen rykker vi videre i eventyret, vi skal mod Kudat og “Tip of Borneo”.

 

Onsdag d. 16/01/2019 – Fra Kota Kinabalu til Kudat 

Næste stop er Kudat og Tip of Borneo. For at komme der op, blev vi anbefaler at tage en shared taxi. Taxi’en bestod af en ældre Toyota og vi kunne vist ikke klemme flere ind. De 180 km som strækker sig mellem de to byer går primært op igennem bjergene – det var en kamp for den læsset Toyota. Chaufføren slukkede for klimaanlægget da vi kørte op af de stejle bakker for ikke at overophede motoren. Vi måtte også stoppe et par gange undervejs for at åbne motorhjelmen, således at motoren kunne få lidt “frisk” luft. Oliver og jeg sad bagerst og der var støddæmperne ikke særlig venlige. Asfalten var noget ujævn og vores hoveder ramte loftet et par gange. Oliver påstår også at bilen lettede fra asfalten et par gange. Undervejs passeret vi mange palmetræsplantager og nogle rismarker. Det var en smuk tur og en yderst fantastisk følelse af strække lemmerne efter den 3,5 timer lang køretur (30 RM per person, 48 DKK, så man kan ikke rigtig tillade sig at brokke sig).

De næste to dage skal vi bo hos englænderen Howard, som alle kender her i Kudat, en lokal helt. Han har boet her igennem en længere årrække og valgte at etablere sit eget homestay. Det hedder Tampat Do Aman som betyder “et sted for venner” på Rungus, et lokalt Malaysiske dialekt. Vi blev hentet af Howard i Kudat og efter vi fik vist vores værelse, blev vi kørt direkte til stranden (2,5 km). På stranden ligger restauranten Tip Top, som Howard også ejer. Der er en mulighed for kørsel flere gange dagligt mellem der hvor vi bor og stranden.

Howard har involveret sig meget med lokalsamfundet og udviklet den lokale infrastruktur (både veje og skoler) ved hjælp af frivillige gæster. Det forklarer hvorfor alle vinkede til os på vej ned til stranden, Howard er virkelig en lokal helt.

Ved restauranten, gennemgik Howard det håndmalede kortet over området som gemmer på 7 fortryllende strande. Vi hoppede straks i det azurblå vand og gik derefter langs vandet og junglen, til Tip of Borneo, som er Borneo’s mest nordlige del og der hvor det Sydkinesiske hav og Sulu havet mødes.

Der er næsten ingen mennesker her. Strandene virker så urørte, men dog kan man ikke glemme mennesker helt… Der er nemlig rigtig meget affald, især plastik, som havet skyller ind hver dag. Det er chokerende! Så sammen med to australiere, en amerikaner og en hollænder samlet vi 9 store sorte sække affald. Det var kun en gestus, for der går nok ikke længe før havet skyller menneskes ulækre spor tilbage ind på den smukke kyst. 

Til aftensmad fik vi grillet sværdfisk og rejer med lækre (ukendte) grøntsager og ris. Vi fik også et par øl og en god snak med de andre gæster, det var rigtig hyggeligt!

Vi sovet på en privat lille chalet. Det er primitive forhold, men det er sjovt at falde i søvn til junglens lyde.

Torsdag d. 17/01/2019 – Udforskning af de fortryllende strande 

Efter morgenmaden på stranden, blev vi kørt til Kulambu stranden. Derfra gik vi en lang tur langs strandene og mellem de lokale huse. På vores udforskningstur så vi flere kæmpe sommerfugle, hermitkrabber, farverige fisk og en særlig art fisk som suger sig fast på sten og helst vil være udenfor vandet (den har vist misforstået formålet med at være fisk). Vi så også en abefamilie som gemte sig oppe i de høje palmetræer.

De sene eftermiddagstimer blev brugt på restauranten Tip-Top hvor vi tog en eftermiddagslur til lyden af de rullende bølger. 

På Howards anbefaling, prøvede vi om aften at spotte slow loris (plumplori) som er nataktive, men det lykkes desværre ikke.  

Fredag d. 18/01/2019 – Tilbage til Kota Kinabalu før rejsen til Saudakan

Vi stod tidlig op her til morgen for at nå solopgang fra udsigtsplatform ved siden af Howards Rungus Longhouse (traditionel byggeri).

Vi nød vores sidste morgenmad på stranden som bestod af masser frisk frugt (papaya, melon, vandmelon og lime) og en friskpresset mango juice. Sikke et fantastisk sted, hvor tiden glemmes.

Vi blev kørt tilbage til Kudat og derfra tog vi en shared taxi til Kota Kinabalu. På vej til Kudat, fik vi en god snak omkring Sabah og Malaysia med chaufføren ‘Moos’. Vi talte om religion og han forklarede at næsten hver by har deres eget sprog. Han sagde der var over 30 forskellige sprog i Malaysia og at de er så forskellige, at de ikke kan forstå hinanden. Desuden er de også meget forskellige af udseende, “but blood color always the same, red blood” sagde Moos. Han var overrasket over Oliver og jeg havde været sammen i 5 år. Det var åbenbart atypisk her, det synes han var meget lang tid. Det kom bag på os. Han nævnte også at mænd kan komme i fængsel hvis de ikke udfører deres ægteskabelige pligter. Tænk hvis der var sådan i lille Danmark. Tømning af opvaskemaskinen og tøjvask vil sikker ikke bliver ligeså forsømt. 

Oliver har valgt vores hotel for natten: Space capsule hotel. Og ja, det var “spacy”. Vores værelse bestod ganske rigtig af en kapsel hvori der var en seng og intet andet udover belysning, strøm og aircondition. Det er svært at forklare, men det ligner noget taget direkte ud af Starwars.

Til aftensmad, delte Oliver og jeg en seafood platter på havnen. Det var rigtig hyggeligt trods vi havde krabbekød og rejesaft helt op til albuerne. Ved bordet ved siden af, var en asiatisk familie med 2 mindre drenge. Jeg var målløs over hvordan de parterede deres krabber trods deres meget unge alder, det så yderst professionelt ud. De havde tydeligvis prøvet det flere gange end Oliver og jeg.

Lørdag d. 19/01/2019 – Kota Kinabalu til Sandakan

Efter vores nat i kapslen, tog vi bussen til Sandakan fra Inanam Bus Station Terminal, en 7 timer lang køretur. Bussen var heldigvis rigtig behagelig så vores numser var ikke lige så flade som på vores tidligere ture. Denne gang kørte vi øst om Mount Kinabalu, og hold da op, det var smukt. Spidsen af Sydøstasiens højeste bjerg kunne kun lige anes igennem de høje skyer. Dens størrelse i forhold til de omkringliggende bjerge, kom virkelig til udtryk. Det lykkes os desværre ikke at tag pæne billeder igennem busruderne. På vores tur op til Sandakan, passerede vi uendelig store palmetræsplantager. De strakte sig så langt øjet kunne se. Man tør ikke tænke på de mængder regnskov der er blevet ødelagt for at anlægge de plantager. Man kan godt forstå at nogle lande er begyndt at boykotte palmeolie.

Vi valgte at sove på Sepilok Jungle Resort, som vitterlig lå i junglen. Resortet bestod af lange gangbroer over vandet og jungle bunden. Vi ankom sent om aften, så det var ikke meget vi nåede at gå på udforskning. Det vrimler med gekkoer, til Olivers store fornøjelse. Jeg var knap så begejstret da der landede en gekko midt i min aftensmad. Den fladt ned fra loftet. Jeg var heldigvis ved at være færdig med maden. Det grinte vi meget af.

Søndag d. 20/01/2019 – Starten på rejsen med Borneo Eco Tours

Vi blev hentet af to guider fra Borneo Eco Tours på Sepilok Jungle Resort klokken lidt i 9:00 og kørte direkte til Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre. Her mødte vi vores guide, en kvide ved navnet Joy. Vi startede alle med at se en introduktionsvideo til rehabiliteringscenteret, hvor de forklarede at de tager sig af forældreløse orangutangunger eller tilskadekomne orangutanger. De har igennem årene, sluppet over 700 orangutanger tilbage i naturen. Orangutangunger bliver med deres mor de første 6-8 år af deres liv og er ikke i stand til at overleve selv, hvis de ikke er færdige med deres “uddannelsesforløb” hos deres mor. 

Når orangutangunger ankommer til rehabiliteringscenteret (hvilken er en britisk organisation) kommer de i karantæne for at undgå sygdomsoverførelse. De bliver derefter sat sammen med en ældre makker så de kan lære af hinanden. Dette foregår på deres nursery hvor de blandt andet har dyrlæger ansatte. Over tid forsøger personalet at få mindre og mindre kontakt til dem, da det meningen er at de skal tilbage til naturen, så de får en god portion “tough love”. Når orangutanger er selvstændige nok, kommer de ud til junglen omkring centeret som ikke er indhegnet (det er umuligt at indhegne). Her er der forskellige fodringsplatforme hvor de får frugt og grønt. Det er så meningen af de langsomt søger længere og længere væk, da junglen byder på alt det de har behov. 

Da vi var forbi fodringsplatformen, var der nemlig en drægtig hun orangutang, som kom og spiste. Det var vores første glimt af en orangutang – det var magisk for to dyrenørder som os. Derefter gik vi ned til nursery hvor vi så de unge orangutang lege sammen. Der var mange forskellige størrelser. Der var også en ældre han, som har problemer med at integrere sig og omgås de andre, derfor var den stadig i ‘nursery’.

Hygiejnen var høj på orangutang rehabiliteringscenteret grundet zoonose fare (sygdomme som smitter mellem dyr og mennesker). Vi deler omkring 97% af vores DNA med orangutanger, så vi som turister vil nemt kunne gøre dem syge og omvendt.

Næste stop var Bornean Sun Bear Conservation Centre som først åbnet i 2014. Malaysiske solbjørne er de mindste bjørne i verden og findes kun i Sydøstasien. Disse bjørne bliver fortsat truet af skovrydning, ulovlig jagt efter bjørnedele og poaching hvor ungdyr bliver ulovligt indfanget til kæledyrshandel. I øjeblikket bor der 45 bjørne i centeret, fordelt i flere naturlige ‘enclosures’. De var virkelig søde at se på og virkede meget sjove og fredelige. Deres sorte pels skinner i lyset og en gang imellem kunne man få øje på deres brystkasse, hvor der er en gul aftegning, deraf navnet solbjørn.

Alt i alt var begge centre imponerende og fyldt med yderst dedikerede mennesker, hvilken er værd at støtte økonomisk med et besøg.

Efter en frokostpause blev hele gruppen kørte til havnen i Sandakan, hvorfra vi tog en båd til Sukau Rainforest Lodge som ligger på Kinabatangan floden. Vi glæder os helt vildt, da Sukau Rainforest Lodge har modtaget prisen “National Geographic Unique Lodges of the World”, af National Geographic! Bare for at nævnte det én gang mere. 

På bådturen op af Kinabatangan floden, var vi så heldige at vi allerede så vores første helt vilde orangutang og det var ovenikøbet en flanged male! Dette betyder at det var en dominerende alfahan, da han havde store kinder, såkaldte flanges. 

Vi fik en meget pæn velkomst med velkomstdrinks og et forfriskende koldt og fugtigt håndklæde. Husets regler blev gennemgået og vi fik nøglerne til vores værelse. Oliver og jeg bor i den sidste villa for enden af den lange plankegang – det er det rene træluksus og detaljerne er eminente. Vi var helt målløse! Det her er ren jungle luksus – det kan varmt anbefales!

Efter en te-snack, tog vi på vores første river cruise i en lille båd så vi kunne komme ned af mindre floder. Her var vi så heldige at se endnu en orangutang, dog meget sværere at få øje på, end den store han tidligere på dagen. Vi så også long-tailed og pig-tailed makakaber, silver leaf aber og mange farverige fugle, blandt andet Hornbill fuglen. Sidst men ikke mest så vi også Proboscis aber, som er kendetegnet ved deres store næser. De findes kun her på Borneo og særligt langs Kinabatangan floden da deres føde findes primært langs flodens bredder. Vi følte os så privilegeret og var fyldt af lykke – vi smilede hele tiden! Vi var så glade og overvældede over naturoplevelsen at vi grinte og grinte.

Vi fik noget af en overraskelse til aftensmaden. Vi var på vej over til langbordet hvor vores gruppe sad, men vi blev i stedet fulgt over til et 2 personers bord som var dækket op med stearinlys, blomster og to svaner lavet af foldet stof. Svanernes halse formet et hjerte og de var dekoreret med lys. De vil være med til at fejre vores bryllupsrejse – vi var begge to meget overrasket og blev rørt over deres hjertevarmende gestus.

Efter maden fik vi en cocktail i Gekko-baren og fik en god snak med bartenderen Noah omkring livet på Sukau og besværet med at det kun er tilgængeligt ved hjælp af båd. Han kommer selv fra Kota Kinabalu og bor derfor på Sukau. Han var en rigtig flink og sjov fyr. Han serveret to cocktails baseret på Montoku, som er en form for risvin. Vi spurgte Noah og vi måtte smage Montoku rent, det smagte af en gylden sød rhum – mums. 

Mandag d. 21/01/2019 – På sporene af Sir David Attenborough (2. dagen på Sukau Rainforest Lodge)

Walk up call på værelset kl. 05:30 og afgang på morgen cruise kl. 06:00 – ethvert øjeblik bliver udnyttet. Man kan sove når man bliver gammel – er det ikke det man siger? Formålet med den tidlig morgen bådtur var at opleve fuglelivet og de andre dyr stå op under den smukke lyserøde solopgang. På denne morgen cruise sejlet vi ned af endnu en sidegren til Kinabatangan floden. Vi så man farverige fugle – de er så flotte, at man finder sin indre ornitolog frem. Vi så blandt andet: oriental darter, purple heron, oriental pied hornbill og stork-billed kingfisher. Vi så også en del kæmpe rovfugle: crested serpent eagle, white-bellied sea eagle and Wallace’s hawk-eagle.

På denne tidlig morgen bådtur var vi endda så heldige at møde en Proboscis abe familie, hvor den ene hun havde tvillinger. Vores guide Joy var lige så fascineret som os, da dette er aldrig blevet rapporteret før! Det er kun blevet rapporteret at en vild orangutang havde tvillinger og det var tilbage i 2009. Nogle af vores medrejsende blev straks bedt om at tage billeder med deres professionelt udstyr så dette kunne dokumenteres. 

Tilbage på lodgen blev ordet meget hurtigt spredt og Lee (ranger, manager på Sukau) var så lykkelig over at se de billeder der blev taget. Fernando, som er på vores hold, tog et par rigtig gode billeder med hans kæmpe linse. Disse billeder blev sendt afsted til en forskergruppe. Det var en vild og ekstatisk følelse, at muligvis havde været med til at opdage noget helt nyt! 

Klokken 10:30 fik vi en guidet tour på broadwalk omkring lodgen med Joy og resten af gruppen. Vores gruppe bestod af et par fra Argentina (biolog og historiker), et par fra Frankrig (fransk mand og hans hustru som hendes mor, som begge var fra Singapore) og et par fra Indien/USA (læge og tandlæge). På den guidet tour fortalt Joy om de dyr der færdes omkring lodgen: vildsvin, flyvende lemur (Colugos, findes kun i Sydøstasien), pangolin, Slow Loris, Horsfield’s tarsier også kendt som western tarsier bare for at nævne nogle.

Efter frokost var vi til et foredrag omkring orangutanger som blev holdt af Lee – en virkelig skønt person som er super engageret i hans arbejde. Vi havde mange morsomme og lærerige snakke med Lee. Det var et super spændende foredrag omkring det man vidste om orangutangers adfærd indtil videre. Han forklaret at en orangutang han kunne blive til en flanged orangutang/dominant han hvis han ikke kan høre andre hanner i en radius af 500-800m. Man ved ikke helt hvordan processen med at udvikle de store kinder og ‘luftposen’ uden hagen foregår, men man mener det er testosteron relateret.

Man skulle tro at man vil undgå at støde ind i andre Danskere efter at have fløjet tværs over jordkloden, kørt bus i 7 timer, samt sejlet ned af Kinabatangan floden, men nej! I dag ankom en stor flok (uforskammede og uopdragen) danskere på Sukau og ikke hvilken som helst danskere… De brokket sig blandt andet over at børenes specielt lavet pomfritter ikke var sprøde – hvilken jeg nok vil mene er umuligt når man befinder midt i regnskoven hvor luftfugtigheden er på over 80% trods personalets ihærdig indsats. Nok om dette. Vi var på en river cruise kl. 16, i over to timer, hvor vi endnu engang var utrolige heldige med vores fund!

Efter aftensmaden, tog vi på en ekstra night cruise for at se de nataktive dyr. Vores utrolige natguide spottet en sovende blue eared kingfisher, stork-billed kingfisher og Asian tailorbird som alle er utrolige smukke og farverige fugle.

Tirsdag d. 22/01/2019 – Orangutanger og Gomantong caves (3. dagen på Sukau Rainforest Lodge)

Endnu en tidlig morgen startende med bådcruise kl. 06 – vores held fortsætter og vi ser blandt andet en vild orangutang hun i trætoppene.

Eftermiddag havde vi til os selv, da vi første skulle besøg Gomantong caves kl. 15:30. Jeg havde glædet mig til at besøg grotterne, da jeg som barn havde besøgte smukke grotter i Frankrig flydt med stalagtitter og stalagtitter som jeg var dybt betaget af. 

Oliver og jeg slappet af på vores værelse, indtil Lee kom og banket på døren. Han fortæller Oliver at vi skal evakuere vores værelse, da der er blevet spottet en Cobra slange under vores hytte. Jeg bliver nervøs, især fordi jeg befinder med nøgen i badeværelset på vej i bad. Men Oliver, som rigtig biolog, får julelys i øjnene og siger til Lee: “Ej hvor spændende, må vi se den?”. Lee bliver skuffet over reaktionen og fortæller grinende at det var en joke for at skræmme os. Lee kom oprigtigt med fantastiske nyheder – der var blevet spottet en Mor orangutan og hendes unge på selve Sukau, lige bag vores luksushytte.

Det var orangutangerne Lucky and Day. De er blevet navngivet, da de ofte færdes på Sukau selvom de er vilde – det antages at de synes der er trygt på Sukau og derfor et godt sted for en lille orangutang at vokse op. 

Det var en helt ubeskrivelig oplevelse at se Lucky og Day da de var så tæt på os! De havde tydeligvis set os, men virket slet ikke påvirket af vores tilstedeværelse. De svinget elegant rundt i trækronerne og guffet friske blade og frugt i sig. Oliver og jeg var målløse og dybt dybt lykkelige. 

Klokken nærmede sig 15:30, det vil sige afgang til Gomantong caves. Oliver og jeg måtte derfor løslade os fra de fascinerende orangutanger og søge over til båden. Efter en kort bådtur, blev vi kørt til Gomantong caves. Og lade mig sige det som det er, det var slet ikke det vi havde regnet med! I stedet for betagende stalagmitter og stalagtitter, var Gomantong fyldt med bjergevis af flagermus afføring, også kaldet ‘guano’. Og det var ikke det værste! Det vrimlet desuden med alt alt alt for store, nej gigantiske kakerlakker og long legged centipede. Fy for pokker! Lugten var forfærdelig og træplankerne meget glatte grundet flagermus guano. Det kunne næsten ikke gå hurtig nok med at komme ud derfra igen. Det var dog ‘lærerigt’ at se fuglen Black-nest swiftlet med deres spiselige reder. Ja, salanganerne (fugleart) er særlig kendt for deres reder, de “spiselige svalereder”, som er en værdsat og kostbar delikatesse i det kinesiske køkken. Kun tre arters reder udnyttes; bedst er de hvide reder, der næsten udelukkende består af hærdet spyt. Andre salanganer iblander varierende mængder af fjer og andet uspiseligt materiale. Det lyder lækkert, ikke? Indsamlingen af rederne er meget risikabelt, for ikke at sige livsfarlig, og foretages efter gamle traditioner. Joy forklaret os at man bruger håndlavet spinkle træstiger og dem der indsamler redderne faktisk sætter pris på flagermus guano, da det sikrer en “blødere landing” hvis de skulle falde nu fra flere meters højde.

På vej ud af Gomantong så vi flere rovfugle der angreb flagermusene som var på vej ud af grotten på deres nattejagt ved solnedgang. Desuden var vi også enormt heldige at se et par farverige Rhinoceros hornbill! Dog på meget meget lang afstand – de var svære at spotte trods brugen af kikkert. 

Ved retur på Sukau nød vi vores sidste aftensmad ved floden og at falde i søvn til de mangfoldige tropiske lyde regnskoven bød på: eksotiske fugle, gøende gekkoer (ja, det findes!) og frøer som laver computer lyde.

Onsdag d. 23/01/2019 – Fra Sukau til Kawag Rainforest Lodge – Danum Valley 

Vi vinket farvel til Sukau og Joy kl. 06:30 – det var meget emotionelt. Da vi sejlede væk derfra siger Oliver: “det er det bedste sted jeg har været i verden”.

Vi skifter fra båd til bil og køre mod Lahad Datu og videre mod Kawag Rainforest Lodge. Den sidste del af vejen var en rimelig hullet grusvej så vores kroppe blev godt rystede igennem. Kawag ligger i udkanten af Danum Valley og er et område som har været brugt af skovhuggere indtil for 30 år siden og er derfor en secondary forest. Det var vi lidt skuffet over, da Danum Valley nemlig er primary / virgin forest – urørt skov. Vi følte ikke vi blev ordentligt informeret om dette da vi booket turen, men det stod faktisk i vores papir (vi burde nok havde læst det grundigere igennem).

Vi ankom til Kawag Rainforest Lodge ved 11-tiden og fik en varm velkomst. Efter frokost tog vi på en trekkingtur med vores guide Donny. Det var en sjov tur i udfordrende terræn. Vi gik langs Kawag floden som er helt krystalklar i modsætning til Kinabatang floden. Vi så en masse sjove (og ulækre) insekter, en Goshawk eagle og en Samba deer, som er den største rådyrart de har. Vi så også spor / fodaftryk efter mouse deer, vildsvin og Pygmy elefanter (findes kun her på Borneo)! Vi krydser fingre for at de vil vise sig under vores ophold her. Det er over 2 måneder siden de er blevet spottet ved Sukau.

Efter aftensmaden tog vi på en køretur i firehjulstrækkeren for at spotte de nataktive dyr. Der var også mange dyr der gik rundt omkring selve lodgen – blandt andet Malayan civet katten!

Torsdag d. 24/01/2019 – Kawag Rainforest Lodge – “Ali Baba Waterfall” 

Efter morgenmaden var vi på endnu en trek tur. Denne gang gik turen til Ali Baba vandfaldet, hvor man kan nedkøle kroppen i det klare vand. Dog skal man være indstillet på at dele det krystalklare vand med små fisk der spiser ens tær – gratis fish spa og fish pedicure! Og de er ikke bange for at tag fat. Et godt tip er at altid holde sig i bevægelse hvis man ikke har lyst til at blive spist alt for meget. 

Eftermiddagen havde vi fri til os selv og tilbragte den langs Kawag floden hvor vi fandt en lille strand vi kunne slå os ned ved. Det var meget fredeligt og vi fik pænt besøg af en King Fisher og en bachelor gruppe af makakaber. Heldigvis opførte de sig meget pænt – vi var ellers blevet advaret mod hanflokkene da de kan hurtigt blive aggressive. De synes Oliver var meget spændende på hans badering i vandet, men de gik hurtigt videre.

 

 

 

Sarawak

Lørdag d. 26/01/2019 – Mulu National Park, Sarawak

Endnu en tidlig morgen, afgang kl 06 fra hotellet, således at vi kunne nå vores fly fra Kota Kinabalu til Mulu. Da vi kom til gaten blev jeg noget nervøs, da der holdte en meget lille flyver (kun plads til ca 16 personer). Jeg blev lidt mere rolig, da vi skulle boarde et lidt større fly med plads til 68 – vi var kun 10 mennesker om bord. Servicen var fantastisk – vi fik en lille pose peanuts og juice, trods den korte rejsetid på 50 minutter. Under flyveturen, nævner piloten at han ventede på bekræftelse for at lande i Mulu lufthavn – hvis vejrforholdene ikke var gode skulle vi i stedet lande i den omkringliggende lufthavn Miri. Heldigvis fik vi tilladelse til at lande i Mulu, en lufthavn midt ude i junglen, med kun én landingsbane bestående af lidt asphalt på en græsmark. Flyet parkerede lige foran døren – det føltes virkelig som vi var landet midt i junglen og skulle på ekspedition. Det skulle vi i bund og grund også.

Vi blev kørt fra lufthavnen til Mulu National Park, der blev udnævnt som World Heritage site af UNESCO i 2005. Ved ankomst er det tydeligt at mærke vi er midt ude i junglen, uden internet eller telefon signal. Ved headquarters, får vi et 5 dages pas til parken og checker ind i vores garden bungalow. Desuden får vi gennemgået et kort over området og de forskellige aktiviteter man kan booke sig på, samt udleveret fine informative brochurer – meget professionelt.

Vi fik hjælp til at lægge en plan for vores 4 dage i parken, så vi kunne nå så meget som muligt. Efter frokost tog vi på vores første tur: canopy skywalk. Det er en 480m lang gåtur oppe i trækronerne, hævet 30m over skovbunden. Det skulle være verdens længste af sin slags. Heldigvis fik ingen af os særlig højdeskræk, da vi var så fascinerede af udsigten. Regnskoven her er primary forest dvs. ægte uberørt regnskov – det kan virkelig mærkes, da skoven er så tæt! Der var heldigvis kilometervis af boardwalk hævet over skovbunden, så vi ikke skulle kæmpe os alt for meget, igennem den tætte beplantning. På vej mod canopy skywalk gik vi forbi nogle enorme træer (nok det største træ vi nogensinde har set). På turen mødte vi også en vandrende pind og en hawk-eagle.

Midt på vores canopy skywalk begyndte det at regne. Nu fik Oliver endelig lov til at opleve rigtig troperegn. Vi har ellers indtil videre været ekstremt heldige med vejret. Det stopper ikke med at regne og derfor blev vores night walk aflyst, da dyrene også gemmer sig for at få ly fra regnen. Vi forsøger i morgen i stedet.

Søndag d. 27/01/2019 – Clearwater Cave and Wind Cave

I dag er dagen hvor vi besøgte rigtig grotter! Med stalagmiter og stalagtiter samt hele kolonner – et sandt naturvinunder. I modsætning til Gomantong Cave som primært bestod af flagermuslort og kakerlakker.
Vi sejlet første langs Sungai Melinau Paku floden i en meter lang og tynd båd. Floden var udfordrende da vandstanden var lav men vores guide gjorde et fantastisk arbejde med at styre udenom store sten og nedfaldende træstammer. Bådens udformning gav pludselig mening.

Første stop var i en lille landsby langs floden som hedder Batu Bungan. Det er Penan folk som bor her (et nomadisk oprindeligt folk). Infrastrukturen i landsbyen er blevet finansieret af staten for at få dem til at opgive deres nomade livsstil. De lokale afholder et markedet  hver formiddag hvor de blandt andet sælger håndlavet smykker, køkkenredskaber og pusterør lavet af lokale træsorter.

Længere nede af floden ankommer vi først til Wind Cave, som er opkaldt efter den kolde brise der kommer ud af grotten. Vi udforskede de forskellige rum inde i grotten, den ene mere imponerende end den anden. Det meste imponerende rum var “Kongens kammer” med sine katedralske udtryk. Det var en eventyrlig skov af stalagmiter og stalagtiter, som har været flere millioner år undervejs. Vores guide forklaret at regnvandet (syrligt) opløste limestone (basisk) og gav anledning til de smukke skulpturer.

Vi hoppede på båden igen og sejlet til Clearwater Cave. Efter at havde klaret et par hundrede trin, kommer vi til den underjordiske flod hvor vandet, ganske rigtigt, var krystalklart. Denne grotte er enorm, indtil videre har man kortlagt omkring 225 km passager, som fører til endnu flere grotter.
Der var en frisk belønning efter de mange trin, vi blev tilbudt at hoppe i den krystalklare vand ved indgangen af grotten. Oliver hoppede øjeblikkeligt i vandet og var som en fisk i vandet.

Med på denne tur, var to englænder, en pige fra Tyskland og en pige fra Kina samt en fyr fra Mexico, alle jævnaldrende. Der var rigtig god dynamik i gruppen. Vi spiste frokost sammen og mødtes igen til aften over nogle øl og kortspil, efter night walk.

På vores night walk så vi insekter (forskellige vandrepinde og alt for store edderkopper), forskellige arter frøer og to sovende fugle.

Mandag d. 28/01/2019 – The Garden of Eden

I dag tog vi på den udfordrende tur til den skjulte Edens Garden. Den eneste måde man kan komme dertil, er igennem Deer Cave. Alt i alt en tur på 12 km. De første par kilometer til grotten var på træplanker. Før vi gik ind i Deer Cave besøgte vi Langs Cave. Langs Cave blev først opdaget sent da indgangen var tildækket med planter. Det var en lokal jæger (Lang) som fandt den da han forfulgte et vildsvin som førte ham til grotten. En lignende historie er gældende for Deer Cave, deraf navnet.

Deer Cave i sig selv var ikke særlig imponerende, den mindet om Gomantong Cave, store mængder flagermus (12 forskellige arter og mere end 3 millioner individer) og flagermuslort (bjergevis). Dog var størrelsen på grotten helt vildt imponerende. Vi fulgte boardwalken i grotten indtil enden – nu begyndte eventyret! Vi skulle klatre over sten og svømme gennem floder for at nå til grottens udgang og starten af den eventyrlige Edens Garden. Kroppen blev strukket i alle retninger indtil man havde et fast greb og ens balance udfordret til det yderste. Arm-mullerne blev også brugt til at afhjælpe benene og trække sig op af de stejle sten. Vi var alle smurt ind i flagermus lort fordi vi havde kravlet over de belagte sten. Hvis jeg skal sige en positiv ting om flagermus afføring, så ligner det mere kaffegrums end rigtig lort, hvilket gjorde det mere tåleligt. Heldigvis kom ingen af os til skade, hverken på vej ind eller ud.

Ved udmundingen af Deer Cave, kunne vi endelig se lyset. Edens Garden var ekstrem frodigt og udstrålede et livligt grønt lys, som vores øjne skulle vende sig til efter vores grottevandring.  Efter 30-40 minutters trekking i udfordrende terræn ankom vi til Edens waterfall hvor vi holdte bade- og frokostpause. Edens Garden er en form for parallel verden, den eneste måde ind og ud er igennem Deer Cave da hele området er omkring af flere hundrede meter høje limestone vægge.
Vores guide forklarede at, man mener Edens Garden har også været en del af et større grotte system, men at loftet er kollapset for mange mange år siden.

Ved indgangen af Deer Cave venter vi på at se flagermusene flyve ud. De over 3 millioner flagermus begyndte at flyve ud af grotten ved 6-tiden i ‘mindre’ grupper. De fløj i helix-formationer og man kunne hører deres små blafrende vinger da de fløj over os. Det anslås at de spiser 1,5 ton myg/insekter hvert aften.

Det var en lettelse at komme i bad den aften! Jeg lovet mig selv at jeg var færdig med at boltre mig i flagermus – Gomantong grotten og Deer Cave må være rigeligt.

Tirsdag d. 29/01/2019 – Sidste dag i Mulu – Langang Cave

På vores sidste dag i Mulu besøgte vi Langang Cave. Vi startet turen med at sejle i den lange tynde båd igen, det føltes som om vandstanden var blevet endnu lavere så vi krydser fingre for vi ikke støder på bunden. Langs floden passerer vi masser af lokale små huse og deres beboere som vaskede sig i vandkanten.
Vores guide på denne tur var en Herb Doctor der fortalte os om de forskellige planters virkning på kroppen, på vores gåtur op til grotten. Han var meget snakkesalig.
I denne grotte var det tydeligt at se resultatet af aktiviteten af de tektoniske plader, der var enorme blokke limestone som var flækkede og væltede. Desuden gik vi forbi et sted hvor man kunne se de mange forskellige geologiske lag. Guiden forklarede at man kan se to lag småsten, som tegn på af vandet er løbet igennem (sediment fra floden). Mellem disse lag var der et hvidt meget klæd lag, som skulle stamme fra et vulkanudbrud i Indonesien. Desuden så vi også fossiler som tyder på hele grotten har været under vandet for mange mange millioner år  siden. Den dag i dag bliver grotten stadig brugt til forskning og derfor er der kun begrænset antal turister der må besøg grotten om dagen.

Det eneste lys i grotten var fra vores pandelamper og lygter. Jeg skulle aldrig have skrevet at jeg var færdig med at boltre mig i flagermus lort! Underlaget var glat flere steder, hvilket resulteret i at jeg gled og faldt ned at trappen. Begge ben forsvandt under mig og jeg landede et par trin længere nede på mit højre baglår, lige oveni flagermuslort… Efter Oliver havde sikret sig jeg var okay, flækkede han at grin over situationen. Oliver var lidt skuffet, da vi ikke fik set en blå Racer Snake som jager flagermus i grotten, dog havde han det meget sjovt, over det flotte brune aftryk på mine shorts.

Heldigvis skete den lille ulykke tæt på udgangen af grotten. Da vi var nået tilbage til vores værelse prøvet vi at begrænse hævelsen med is.

Onsdag d. 30/01/2019 – Rejsen tilbage til Kota Kinabalu

Vores eventyr nærmere sig en afslutning. I dag skulle vi tilbage til den lille “lufthavn” midt i Mulu’s jungle for at tage flyveren tilbage til Kota Kinabalu med flyselskabet MASwings.

Vi tilbragt en stille og rolig aften på den hyggelig restaurant El Centro hvor der var quizz night.

Vores sidste dage i Kota Kinabalu

Vi var så mætte på store oplevelser at vi brugte vores sidste tid i Kota Kinabalu på simple ting såsom en tur i Imago Shopping Mall hvor vi besøgte deres arkade spil og prøvet at skyde med bue og pil. Vi var desuden en tur i biograffen og spiste sushi til aftensmads. Det var en virkelig flot og moderne shopping center. Der var pyntet rigtig fint op til det Kinesiske nytår. 

Lørdag d. 02/02/2019 – Hjemrejsen

1. fly: CZ8336

19:05 SABAH (KOTA KINABALU) , KOTA KINABALU INTERNATIONAL AIRPORT (BKI) 

22:20 GUANGZHOU, BAIYUN INTERNATIONAL (CAN)

2. fly: CZ307

00:05 | 03 Feb GUANGZHOU, BAIYUN INTERNATIONAL (CAN) 

05:55 | 03 Feb AMSTERDAM, SCHIPHOL AIRPORT (AMS) 

3. fly: CZ7948 

07:45 | 03 Feb AMSTERDAM, SCHIPHOL AIRPORT (AMS)

09:05 | 03 Feb COPENHAGEN, KASTRUP(CPH)

Tak for I vil læse med.

Venlig hilsen, Anabelle og Oliver